Ridelejr 2018

Ridelejr 2018

D. 22.-24 juni 2018


SEDDEL MED TILMELDING


Ranum Rideklub i weekenden d. 22.-24. juni afholdt klubbens årlige ridelejr.

Ridelejren startede fredag eftermiddag, hvor 48 friske børn og unge mødte op til et par dage i hestens tegn. 22 børn i alderen 5-10 år var med fredag til lørdag mens 26 børn/unge i alderen 10-16 år deltog fra fredag til søndag. En fantastisk weekend i rideklubben, med fokus på fællesskab og heste.

Fredagen blev brugt på at sætte telte op, ride, pudse rideudstyr og spille rundbold i ridehallen. Lørdagen startede med ridning i ridehallen for de mindste, efterfuldt af en af en fælles striglekonkurrence. Over middag tog en flok beskidte ryttere ”jernhestene” til Rønbjerg og badede. Herefter var det tid til at sende de mindste ryttere hjem, og ridelejren forsatte for klubbens store ryttere. Der blev om aftenen tid til springundervisning, fejring af en rytters fødselsdag og fælles hygge med Sankt Hans bål. Om søndagen stod først på dressur undervisning og over frokost en ridetur ud i naturen. Ridelejren har været en stor succes i rideklubben, og klubben glæder sig over den store opbakning fra børn og forældre.